Mikrolån til arbejdsløse personer i Danmark: muligheder og begrænsninger

Hvad et mikrolån er

Et mikrolån er et lille lån, typisk til en person, som ikke kan få almindelig bankfinansiering. Ordet kendes mest fra udviklingsarbejde, hvor små beløb hjælper folk i gang med et lille erhverv.

I Danmark bruges ordet både om små erhvervslån og i markedsføring af små, hurtige forbrugslån. Det er to vidt forskellige ting, og prisen kan være meget forskellig.

Hvis et tilbud kalder sig mikrolån, men lyder som en hurtig løsning på en regning, så regn efter, hvad det koster. Navnet siger ikke noget om prisen.

Mikrolån fra udviklingsarbejde bygger ofte på gruppeansvar og lokal opfølgning. Den model findes ikke i samme form i Danmark, hvor kreditvurdering og individuelt ansvar er reglen.

Er der et fast mikrolånsprogram for ledige?

Der findes ikke noget enkelt, landsdækkende program, der giver mikrolån til arbejdsløse til private formål. Hjælp til en ledig person kommer typisk gennem velfærdssystemet, kommunen, a-kassen eller frivillige organisationer.

Til erhvervsstart findes der banker, finansieringsordninger og rådgivning, men betingelserne varierer. Spørg en lokal erhvervsrådgiver, hvad der gælder lige nu.

Du kan også spørge din kommune, om der findes lokale tilbud for iværksættere. Mange kommuner og erhvervshuse tilbyder rådgivning, selv hvis de ikke låner penge ud.

Hvis du vil starte for dig selv

En ledig med en forretningsidé har brug for en plan: hvad koster det at komme i gang, hvem er kunderne, og hvornår kan der komme indtægter. Et lån er sjældent det første skridt.

Hvis du modtager dagpenge, gælder der særlige regler om at drive selvstændig virksomhed ved siden af. Tal med din a-kasse, før du starter, så du ikke risikerer at miste ydelsen.

Mange iværksættere undervurderer, hvor lang tid det tager at få de første betalinger ind. Regn derfor med en periode uden indtægt, og lån ikke mere, end du kan betale af uden salg.

• forretningsplan og budget for de første måneder
• tal for startomkostninger og løbende udgifter
• dialog med a-kasse eller kommune om ydelsen
• rådgivning før du underskriver låneaftaler

Når behovet er privat, ikke erhvervsmæssigt

Skal pengene dække en regning, en reparation eller et depositum, er et mikrolån sjældent svaret. Spørg først kommunen om muligheden for hjælp, og se, om en afdragsordning kan løse situationen.

Ved indflytning i almen bolig kan kommunen give lån til beboerindskud, hvis betingelserne er opfyldt. Det er et eksempel på et lille lån med en anden karakter end private tilbud.

Et lille beløb kan også hentes ved at sælge ting, du ikke bruger, eller ved at bede om en betalingsfrist. Det er ikke altid, et lån er nødvendigt.

Så meget kan et lille lån koste

Et lille lån på kort tid kan have en meget høj ÅOP, selv om det skyldte beløb er lavt. Beregn derfor altid, hvor mange kroner du i alt skal betale tilbage.

Sammenlign mindst to tilbud, og bed om at se vilkårene, før du accepterer. Tjek, om udbyderen er registreret hos Finanstilsynet.

Overvej, om du kan nøjes med et lavere beløb. Det er lettere at betale tilbage, og lån, der ikke bruges fuldt ud, koster rente for ingenting.

Et illustrativt eksempel

En tidligere håndværker på dagpenge vil købe værktøj for at tage små opgaver. I stedet for at tage et dyrt lån starter hun med at leje værktøj, aftaler betaling med de første kunder og taler med sin a-kasse om reglerne.

Først derefter overvejer hun et lille banklån. Eksemplet er opdigtet og viser blot, at rækkefølgen betyder noget.

Tal med nogen, der har prøvet at starte for sig selv. De kan fortælle, hvad der var dyrere og sværere, end de troede.

Advarsler og svindel

Vær på vagt over for tilbud om mikrolån, der kræver betaling på forhånd, forsikring eller gebyr, før pengene udbetales. Seriøse udbydere beder ikke om forskud for at behandle en ansøgning.

Giv aldrig dine MitID-oplysninger til andre, og hold dig fra tilbud på sociale medier fra ukendte afsendere.

Er du i tvivl om, om et tilbud er ægte, så tjek virksomheden i Det Centrale Virksomhedsregister og hos Finanstilsynet, før du svarer.

Sådan kommer du videre med en idé

Skriv ideen ned i få linjer: hvad du sælger, til hvem, og hvad det koster at komme i gang. Tal derefter med en rådgiver, før du går til banken.

Undersøg, om du kan starte i det små uden lån, fx ved at bruge eget værktøj, tage forudbetaling fra kunder eller dele udstyr med andre.

Kommer du frem til, at et lån er nødvendigt, så bed om flere tilbud, læs vilkårene, og spørg om, hvad der sker, hvis indtægterne udebliver i de første måneder.