Hvad kontanthjælp er
Kontanthjælp gives til personer, der har oplevet en social begivenhed, som sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, og som ikke kan forsørge sig selv eller familien. Den er altså ikke en almindelig indkomst, men en hjælp til at klare de nødvendige udgifter.
Ydelsen gives ikke, hvis andre ydelser, som dagpenge eller pension, dækker behovet. Kommunen bestemmer, hvilken støtte der er rigtig.
Første skridt er at kontakte kommunen, som afgør, om du har ret til hjælp. Kommunen vurderer både din situation og husstandens økonomi.
Satser i 2026 ifølge borger.dk
Satsen afhænger af alder, opholdstid i Danmark og tidligere beskæftigelse. Borger.dk oplyser månedlige satser før skat på 13.060 kr. (forhøjet sats), 7.529 kr. (grundsats), 7.095 kr. (mindstesats) og 3.057 kr. for hjemmeboende.
Forhøjet sats og grundsats kræver som udgangspunkt, at du har boet lovligt i landet i mindst ni af de seneste ti år. Satserne justeres, så tjek altid den aktuelle side.
Er du i tvivl om, hvilken sats du er omfattet af, kan kommunen svare. Satsen afhænger af din sag, og den fremgår af afgørelsen.
Formue og indtægt: hvorfor opsparing er et problem
Kommunen kan ikke give hjælp, hvis du eller din ægtefælle har formue, der kan dække behovet. Op til 16.200 kr. ses der bort fra, og for par er grænsen 32.400 kr.
Indtægt trækkes som hovedregel krone for krone. Med arbejde ved siden af kan du have et fribeløb på 5.400 kr. om måneden ved grundsats og mindstesats og 2.700 kr. ved forhøjet sats. Over det trækkes 65 procent.
Det betyder i praksis, at opsparing kan stå i vejen for hjælp. Derfor er det klogt at tale med kommunen, før du bruger penge eller lægger penge til side.
Hvordan långivere ser på ydelsen
Kontanthjælp kan ændres eller bortfalde, hvis dine forhold ændres, eller hvis du får en sanktion. Det gør den til et usikkert grundlag for et lån, og mange banker afviser ansøgere, hvis eneste indkomst er kontanthjælp.
Et lån vil heller ikke forbedre din økonomi, hvis ydelsen er lav, og afdragene skal betales ud af beløb, der allerede er stramt budgetteret.
Spørg altid dig selv, om lånet løser et problem eller flytter det. På en lav ydelse er der sjældent plads til afdrag, og et lån kan gøre økonomien mere skrøbelig i stedet for stærkere.
Hvad med lån, der påvirker ydelsen
Når et lån udbetales, kan beløbet tælle som en del af din formue, hvis det ikke er brugt. Opspar derfor ikke penge ud fra et lån uden at tale med din sagsbehandler først.
Spørg kommunen, før du optager lån, som ville give dig kontanter på kontoen. Der kan være betydning for retten til hjælp.
Tal med din sagsbehandler om, hvordan et lån eller en gave fra familie bliver behandlet. Hjælp, der står på kontoen, kan påvirke din ret til ydelsen.
Spørg også, om du kan få hjælp til enkeltstående, nødvendige udgifter i stedet for at låne. Kommunen kan i særlige tilfælde yde støtte, men der er ingen automatisk ret, og vurderingen sker konkret.
Sanktioner og krav til dig
Kontanthjælpen kan blive nedsat, hvis du ikke overholder dine pligter. Ved en sanktion kan ydelsen falde til tre gange sanktionssatsen, og i grove tilfælde kan retten til hjælp bortfalde i op til tre måneder.
Det betyder, at et lån, som du kan betale i dag, kan blive uoverkommeligt ved en sanktion. Medregn også dette i risikoen.
Sanktioner kan gælde i en bestemt periode, og derfor er det vigtigt at overholde aftaler med kommunen. Hold løbende kontakt med din sagsbehandler.
Klage og rådgivning
Er du uenig i en afgørelse, skal du kontakte kommunen inden fire uger. Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes sagen til Ankestyrelsen.
Har du gæld, der vokser, kan du søge gratis gældsrådgivning. Undgå udbydere, der lover lån uden vurdering eller kræver betaling først.
Skriv gerne til kommunen, hvis du ikke forstår en afgørelse. Du har ret til at få den forklaret.
Hvad kan du gøre, når pengene er knappe
Start med et budget, hvor du lister indkomst og faste udgifter. Se, om du har ret til tillæg eller andre ydelser, og spørg kommunen, hvad der er muligt.
Kontakt dine kreditorer, og bed om en afdragsordning, før regningerne forfalder. Mange vil hellere have en lille månedlig betaling end ingen.
Hjælp fra familie eller venner kan være et alternativ til et dyrt lån. Skriv aftalen ned, og tal med kommunen om, hvordan den indgår i din sag, så du ikke bliver overrasket.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få et lån på kontanthjælp?
Det er svært hos de fleste banker, fordi ydelsen er usikker og ofte lav. Nogle udbydere kan i særlige tilfælde acceptere en medansøger. Der findes ingen garanti, og et afslag er ikke ualmindeligt.
Må jeg have opsparing, mens jeg får kontanthjælp?
Kun op til visse grænser. Borger.dk oplyser, at der ses bort fra 16.200 kr. for en enkelt og 32.400 kr. for par. Har du mere, kan kommunen afslå hjælp, til formuen er brugt.
Må jeg arbejde ved siden af?
Ja, men indtægten trækkes i ydelsen. Der er et fribeløb, og over det fradrages 65 procent. Satserne ændres, så læs den aktuelle side på borger.dk eller spørg din kommune, hvad der gælder for dig.
Hvem kan hjælpe, hvis jeg ikke kan betale mine regninger?
Kontakt først dine kreditorer og bed om en afdragsordning, før regningerne forfalder. Kommunen kan vejlede om muligheder, og gratis gældsrådgivning kan hjælpe med overblik, prioritering og forhandling af betalingsaftaler. Det koster ikke noget at spørge.
Myndigheder og nyttige links
- Jyske Bank – LånOversigt over bankens lån, herunder forbrugslån, med mulighed for rådgivning.
- Arbejdernes Landsbank – Kviklån og forbrugslånBankens sammenligning af kviklån og forbrugslån, med kreditvurdering og længere løbetid ved forbrugslån.
- borger.dk – KontanthjælpOfficiel vejledning om kontanthjælp: hvem kan få den, og hvad der har betydning for beløbet.
Links til eksterne organisationer uden kommerciel forbindelse til dette site. Tjek altid betingelserne direkte hos dem.